Midtsjællands Gulvbelægning er et lille firma der siden 1998 har udført gulvarbejde i det Midt- og vestsjællandske område.
Midtsjællands Gulvbelægning satser på et tæt samarbejde med en fast kundekreds af arkitekter, tømrermester, offentlige- og halvoffentlige institutioner, samt at dække behovet for salg til private i lokalområdet.
Vi har efterhånden fået opbygget et godt samarbejde med et stort net af handelsforbindelser, det gør os i stand til at markedsføre alle de førende produkter inden for Linoleum , Vinyl, Tæpper, Tæppefliser, Epoxy og Trægulve.
Pga. lave lager og administrations omkostninger kan vi sælge vores vare væsentlig billigere end mange af de store firmaer, i flere sager har det vist sig at vi er 10 – 15 % billigere med den samme vare. Det er vores politik at holde fast ved den lave pris, selvfølgelig uden at det går ud over kvaliteten.
Det er Midtsjællands Gulvbelægnings politik til enhver tid at leve op til GSOs og GVKs krav samt at aflevere et arbejde med en god finish.
Pga. virksomhedens lille størrelse er det nemmere for os at træffe hurtige beslutninger (chefen er med på gulvet). Det medfører en større fleksibilitet på en byggeplads og øger vores kapacitet.